DFI.DK/DEBAT - et debatforum for filmbranchen

Distribution af dokumentarfilm

henrikbonielsen_100.jpgAf Henrik Bo Nielsen, adm. direktør, DFI
Producenten Lise Lense-Møller rejser i FILM #61 “1001 spørgsmål om distribution af dokumentarfilm“. Artiklen handler om de muligheder og udfordringer, som de nye, digitale distributionsformer byder på.
 
For at være klædt bedre på til den nye distributionsvirkelighed samler Det Danske Filminstitut fra 1. januar udvikling, produktion og lancering af kort- og dokumentarfilm i én organisatorisk enhed under Produktion & Udvikling. Det fortæller områdedirektør Claus Ladegaard om i sit svar til Lise Lense-Møller i samme nummer af FILM. Og Anders Geertsen, områdedirektør for Publikum & Formidling, fortæller om bestræbelserne på at gøre ’Filmstriben’, der tilbyder streaming af kort- og dokumentarfilm, gratis for alle uddannelsesinstitutioner i landet i 2008 i artiklen “Om tilgængelighed og markedsføring“.

Jeg håber, at vi her på siden kan fortsætte samtalen om, hvordan vi sikrer, at der også fremover er en mangfoldighed af dokumentariske udtryk tilgængelige.

Vær med i debatten om, hvordan vi kan dele erfaringer og opsamle viden om nye distributionsformer.

Vi opfordrer alle til at deltage med visioner, overvejelser og idéer i det nye år.

Producenten som talentudvikler

vibekevogelAf Vibeke Vogel, Bullitt Film
Sommerens diskussioner i Politiken og Ekko om, hvorvidt dansk film er ved at tabe pusten, har fået mig til at tænke på producentens rolle som talentudvikler. Der er nok ingen tvivl om, at DFI´s nye direktør har ret, når han skriver, at det er fra de små nye, man må forvente den radikale tænkning og fornyelsen af filmsproget. Det er i hvert fald en identitet, som jeg selv efterstræber, og jeg tror, jeg deler den vilje med rigtig mange af mine kolleger i branchen. Læs hele dette indlæg »

Fabulerende film

barbano_21.jpgAf Nicolas Barbano
I 25 år har jeg været skribent på Filmårbogen, som bl.a. omtaler alle film, der har dansk biografpremiere. Hvert år, mens jeg skriver mine tekster, glæder jeg mig over den enorme variation af filmtyper, mediet kan rumme - og samtidigt bemærker jeg, hvor få af disse muligheder, der udnyttes i dansk film.

Læs hele dette indlæg »

Innovation, ansvar og mod

regnergrasten_100.jpgAf Regner Grasten
Et indlæg i forlængelse af artiklen “Mangler der innovation i den danske filmbranche?” bragt i FILM #59. 
 
Der mangler i høj grad innovation. Men der mangler også ansvar og mod. Lige nu er dansk film i frit fald. Budgetterne er eksploderet samtidig med, at filmenes kvalitet går den modsatte vej. Filmene er ganske enkelt uden energi og udfordrer ikke sit publikum, hverken kunstnerisk eller som god underholdning. Billetsalget får kun kunstigt åndedræt gennem Biografklub Danmark, hvor billetterne bliver solgt til halv pris.

Læs hele dette indlæg »

Velkommen

henrikbonielsen_100.jpgAf Henrik Bo Nielsen, adm. direktør, DFI
Tak for tankevækkende råd og indspark i det seneste nummer af FILM i artiklen “Mangler der innovation i den danske filmbranche?” - og samtidig velkommen til DFI’s nye debateksperiment.
 
Andet steds i FILM #59 (”Og skal vi så se at komme videre“) kan man læse mit eget håndslag om at ville dialogen med hele branchen, og herunder inkluderer jeg bestemt også dialog med de yngre og/eller endnu ikke fuldstændig etablerede aktører. Det giver vist sig selv at fornyelse oftest kommer fra netop den kant, og jeg håber blot, at det vil vise sig muligt ikke kun at diskutere den ene støtteordnings mangel på fortræffeligheder i forhold til den anden, men også mere generelt diskutere årsager og sammenhænge til de udfordringer branchen står overfor.

Det er forståelige frustrationer blandt andet Søren Juul Pedersen lufter i interviewet, og der er dele af det meget konkrete forslag, der kan synes forjættende. De seneste måneder har en række andre aktører også peget på manglen på økonomisk diversitet i spillefilmsproduktionerne, og givet input, der på flere områder minder om Søren Juuls. Tanken om at etablere forsøgsordninger, der dels fremmer større økonomisk diversitet dels giver nye muligheder, indgår således i Instituttets overvejelser dette efterår, men det afhænger jo blandt andet af i hvilket omfang rammerne og økonomien i den gældende filmaftale måtte kunne rumme det. Hvad der så konkret kommer ud af disse overvejelser må den nærmeste tid vise, men jeg håber, at vi med dette debatforum har skabt en ramme, hvor debatten om mål og midler kan udvikle sig.



DFI.DK/DEBAT er lavet med WordPress.
Abonnér på indlæg (RSS) og kommentarer (RSS).